Træneruddannelse

Trænerne i DcH Kaløvig

I DCH Kaløvig er trænerne frivillige og ulønnede, til gengæld støtter klubben træneres faglige udvikling. Derfor er grunduddannelsen som træner og deltagelse i det årlige Viborg-kursus noget vi som klub betaler.
Som træner er du kontingentfri og kan træne gratis med din hund. Desuden kan du gratis deltage i de interne spot-kurser for medlemmer som klubben arrangerer.

Træneruddannelsen i DcH

Ønsker du at tage DcH's træneruddannelse hos DcH Kaløvig er forløbet som følger:

Hvis man vil gå aspirant og er blevet godkendt af bestyrelsen, starter man med at gå føl hos forskellige trænere minimum er et halvt år/24 gange inden opstart som officiel aspirant.

Når man starter som aspirant, skal de instruktører man går hos, melde tilbage til den ansvarlige fra TA omkring fremmøde samt hvordan det er gået med aspiranten.
Derudover skal aspiranten planlægge eller hjælpe med at planlægge minimum 1 gang træning hos hver instruktør, som de også kommer til at stå for sammen med den ansvarlige instruktør.

Man går aspirant mindst 40 gange udover føltiden, inden man må have eget hold, også selvom man har bestået den teoretiske uddannelse, og det skal fordeles således:

12 uger på hvalpehold
8 uger på valgfri klikkerhold
4 uger på rally
4 uger på agility
6 uger på d-hold
6 uger på alm. lydighedshold på højere niveau end D.

Ved interesse for rally eller agility overbygning, flyttes der rundt på perioderne så aspiranten har 12 uger inden for det valgte område.

Link til uddannelsen opbygning:

https://www.dch-danmark.dk/wp-content/uploads/2018/02/IGU-oversigt-til-hjemmesiden.pdf

Efteruddannelse af trænerne i DcH Kaløvig

Hvis du som træner har en idé til hvordan du og dine med-trænere kan blive endnu bedre ved at deltage i et eksternt kursus, eller arrangere et internt kursus i klubben, så kontakt bestyrelsen - så kan det være at klubben vil betale eller yde et tilskud.

I 2016 betalte klubben eksempelvis for et klikkerkursus over 10 søndage for 12 af klubbens trænere, hvilket har været et godt bidrag til, at vi nu arrangerer flere klikkerkurser og hold for klubbens medlemmer.

For at vi kan tage stilling til din ansøgning om efteruddannelse, er det smart at beskrive følgende:
  • Kursets/uddannelsens titel
  • Instruktør og organisation
  • Varighed
  • Hvor mange der kan deltage
  • Hvem kurset henvender sig til
  • Hvad har du/i som deltager(e) ud af det
  • Hvad klubben kan få ud af det
  • Hvad det koster
  • Eventuelt forslag til finansiering/delvis selvbetaling
Comments